Mine hverdage her i Villa er rimelig lige travle - op kl. 7: indtagelse af kaffe, frugt og yoghurt (til maven). Planlaegning af undervisning indtil mine egne spansk lektioner starter, som varer fra 11-15.30. Derefter hjem til mad efterfulgt af en lille morfar paa sofaen - aaaarhh. Senere forbereder jeg egne lektier til spansk, diskussions emner til min "conversation class" og dernaest min kor workshop. Koebte en guitar i gaar og den er saa fin og forholdsvis nem at stemme. Saa er jeg klar til at gaa amok med mine Beatles og Bob Marley sange.
Man kommer hurtigt til at forveksle spanske ord da de ligger meget op af hinanden. I en lektion begyndte jeg at tale om homo erotik, da jeg skulle beskrive mine interesserer, hvilket var dybt uheldigt. Der er desuden ulemper ved at laere et nyt sprog. Dansk, engelsk og spansk koerer konstant rundt i et stort virvar, saa sometider kan jeg ikke huske de mest simple danske ord og stavelser.
Klassen jeg skal undervise er tilsyneladende meget interesseret i det politiske felt og vil derfor gerne debatere internationale konflikter som f.eks. Palaestina-Israel. Det er isaer spaendende at debattere netop dette, da peruvianere - generelt set - har den naermest ensidede opafttelse af at Palaestinenserne er fjenden. Dette synspunkt er adopteret fra medierne, som har mulighed for at fordreje sandheden, saa det passer paa USAs politiske kurs og goeremaal i Israel. Fjernsynsprogrammerne er desuden domineret af den velkendte "soap-opera" bestaaende af tomme, ligegyldige skandaler. Sendetiden kunne i stedet blive brugt til at informere folket om samfundets problemer som f.eks. luft- og vandforurening, teenage foraeldre eller koenssygdomme. Tilbage til klassen - Det er dog en kende vanskeligt at tilgodese alles behov, da den yngste i klassen er 10 og den aeldste 29.. hmm.. men jeg maa jo bare goere mit bedste for at inkludere alle paa trods af alder og niveau.
Vi har nu vaeret her saa laenge, at der er begyndt at komme smaa rutiner i hverdagen.. Saasom at spise madpakke udenfor i solen, en daglig nap i selskab med i-poden, lidt kortspil samt yoga i aftenbadet. Brusebadende her er ubeskriveligt kolde. Vandet gennemsyrer hjernen for tanker mens man humper rundt og forsoeger at vaske sig. Mine taeer er altid meget beskidte da jeg ofte gaar rundt barfodet, saa sommetider opgiver jeg helt at faa dem rene. Tilbage til det med madpakken - I gaar, da jeg som saedvanlig sad udenfor med min boette rusk-num-snusk, satte jeg madpakken fra mig for at glo lidt paa landskabet og pludselig kunne jeg maerke noget kilde mig paa armen.. Kraftspeljme om der ikke stod en herreloes hund og aad min mad - Jeg farede self op og gav mit karakteristiske skrig mens hunden gladeligt spiste videre. Da den endelig holdte pause fik jeg lirket madkassen vaek hvorefter jeg loeb rundt i en cirkel med hunden loebene efter mig - endelig kom Heraldine mig til undsaetning og fik javet hunden vaek, mens jeg skraekslagen loeb ind paa Cepromup.
Paa mit hovede er jeg desuden ved at gro en miniature af Andes-bjergene med buler og stoev som materiale. Jeg foeler mig som en kaempe, der indtraeder smoelfeland naar jeg gang paa gang hamrer hovedet ind i de peruvianske doere og senge. Vejen til Cepromup kan desuden sammenlignes med vores elskvaerdige spil: "Den fortryllede labyrint". Der er baade halv/hel spiste rotter, alverdens former for affald samt alle de herreloese hunde man kunne have brug for. De vandrer ofte rundt paa tagene hvilket ser helt forkert ud.. Naa jeg vil videre med min undervisningsplanlaegning..
Jeg vil idag slutte af med en vidunderlig sammensaetning af ord, som en kaer veninde for nyligt citerede i min bog:
"At vove er at miste
fodfaestet for en stund.
Ikke at vove er at
miste sig selv"
- Soeren Kirkegaard
Ingen kommentarer:
Send en kommentar