Planet - drop dead!

Til start, en lille beskrivelse af de forskellige stemninger, som befinder sig på et typisk peruviansk gadehjørne; En ung dreng leger med skelettet fra en mus, unge drenge som udfører hårdt arbejde i den strenge sol, en ældre mand tager et hvil med spyt hængende ned fra hagen med hatten let på skrå, børn i forskellige varianter af den obligatoriske skole uniform. De private skolers uniform har særlige kendetegn, så alle i nabolaget kan skelne forskellen på elever fra de henholdsvis de private- og offentlige skoler. Unge piger i eventyrligt korte skørter – og en enkelt hvid mand klædt som en frodig kvinde. Hun hedder Dalia, har en penis og kan mødes på diverse diskoteker her i Villa el Salvador. Lugtende er endvidere et vigtigt aspekt i gadebilledet.. De friterer alverdens forskellige ting hernede hvilket spreder mystiske dufte som florerer i luften, blandet med støv og affald, tilsat en anelse urin.

Det peruvianske køkken er desuden kendt for uendelige forskellige anretninger grundet de 3 forskellige geografiske områder; højlandet, junglen og ørkenen ved kysten (hvor vi bor). Her i huset er maden rigtig lækker – dog til tider lidt ensformig. Det passer dog mig udmærket.. Jeg kunne som leve af ris, kylling og chili resten af mit liv. De importerer desuden forskellige eksotiske frugter fra junglen – nogle spises endda med salt på.. Mine elever medbringer ofte forskellige gaver i form af; deres yndlingsmusik på cd, kasketter, frugter og en medbragte et helt måltid mad hendes mor havde kokkeret til mig – en specialitet fra junglen hvor familien oprindelig kommer fra.

I weekenden var vi ved en fantastisk strand kaldet punta negra. (Sort spids) Her svingede 3-4 meter høje bølger sig ind over de mørke klipper, og det lignede enhver opstilling til et postkort fra syden. Da jeg skulle prøve at bade gik det self galt, og jeg blev revet ned af bølgerne og fik skrabt mit lår noget så voldsomt. Resten af dagen tilbragte jeg på sandet og i den kunstige swimmingpool af sand – lavet specielt til børnene (Men hva – lidt børne tis har aldrig skadet nogen) Det gjorde solen derimod, så jeg startede igen-igen ugen ud med at møde krabbe rød op på Cepromup. Her stoedte jeg paa Henrik - en frivillig underviser som er her i samarbejde med Axis. Han er mega chillet saa det skal nok blive godt.. Han taler flydende spansk hvilket jeg misunder ham! Aev.. Foeler det gaar meget langsomt for tiden, men min laerer Julio siger det gaar fint og at jeg skal holde op med at vaere saa haard ved mig selv, og maaske han har ret.. Baade fredag og Loerdag aften var vi til foedsdag.. Der haerger en mere eller mindre uhygiejnisk tradition med at alle deler af samme glas, saa da Sussi og jeg kom anstiende med vores kaempe Christal oel blev vi meget populaere... Jeg kan nu godt lide at have min oel uden at 7 forskellige peruvianere skal spytte i den. Paa den anden side kan jeg ogsaa se det hyggeligt ved at dele, og proevede derfor at blende in med at foelge deres facon -
Senere paa aftenennen var paa et forfaerdentligt sted kaldet planet.. Det er inddelt i 3 forskellige etager og de er lige haeslige, dog er det aabenbart stedet her i Villa.. Paa trods af alle menneskene og den hoeje musik, var mit hoejdepunkt derfor greasy natmad overloaded med chili til s/ 2 - svarende til 4 kr. Loerdag var vi desuden paa national museet.. Det var fantastisk at gaa og studere alle de fine krukker og stof stumper med finurlige smaa moenstre.. Det var utrolig velbeholdt naar man taenker paa at det stammede helt tilbage fra kulturen Chavin. Der var gratis adgang hvilket var rigtig fint, dog virker det underligt at der naermest ingen engelsk-sprogede skilte eller vagter var. Man begynder at forstaa hvorfor Lima kan have problemer med at traekke turister til.. Da vi kom hjem havde Nenna (storesoester) cleanet vores vaerelse og skiftet sengetoej.. Jeg var maalloes og havde mest af alt lyst til at kysse hendes foedder - Dog foeles det paa den anden side ogsaa lidt underligt, men mest af alt var det en rigtig soed gestus.

Den anden dag oplevede jeg mit foerste jordskaelv.. Det var egentlig meget hyggeligt.. Alle folk i huset samledes i de 10 sek. huset vibrerede.. Rystelserne var derfor meget smaa - ingenting sammenlignet med det stoerre skaelv i 2007 som stadig er fastlaast i mange peruvianers sind som vaerende en ubehagelig oplevelse.
Fjernsynet som naesten koerer konstant hvis Arianna kunne bestemme, viser ufatteligt hjernedoede soap operaer men ogsaa flere forskellige "shows" hvor unge piger udstilles som smaa sex objekter med make-up og udfordrende toej. Der sendes til frokost et program hvor seerne skal gaette om pigerne i fjernsynet har faaet malet deres underoej paa, eller om det rent faktisk er lavet af stof..

Foerst paa ugen blev jeg lidt forkoelet hvilket var meget overraskende, men det betyder vel at klimaet er ved at skifte til efteraar - Det er jeg bare rigtig meget klar paa..
Da vi var i Lima den anden dag koerte vi gennem Santa Molina hvilket er en af de rigere dele af Lima. Jeg fik her fortalt at Santa Molina har fyret en mur op som adskiller det fattigere distrikt som graenser op til Santa Molina.. I den bedre del havde de desuden sat skilte op hvor der stod:
"Please pick up the trash - You are in Santa Molina" = Smid det i den fattige del af byen - ikke her hvor de rige bor.. Der er et ufatteligt stort skel paa hvor rig/ fattig befolkningen er.. Èt er at laese om det, men en helt anden ting er at blive konfronteret med det lige for naesen af èn. Det kan isaer ses paa offentlige hospitaler med de gigant lange koer.. Paa de private kan man derimod betale sig til en hurtig konsultation.. Det ses derudover paa de korrupte politibetjente samt uddannelses systemet.. Det har vaeret meget interessant at diskuttere disse forhold i min conversation klasse hvor naesten alle har en mening omkring hvordan samfundet er skruet sammen.. Min kor workshop gaar desuden rigtig godt.. I onsdags deltog endnu flere, saa paa min seddel har jeg omkring 50 navne paa elever.. Vi griner og synger i en fin blanding, og jeg nyder virkelig at se paa hvor stor en umage de goer sig, selvom det nu stadig ikke klinger helt efter bogen, men hva'.. De sidste par dage har jeg desuden brugt meget tid sammen med de andre frivillige paa at uddele flyers og promovere Cepromups goeremaal og muligheder for unge mennesker.. Det er sjovt.. Foerste gang jeg saa Cepromup taenkte jeg; Jamen.. er det virkelig en bygning?? Efter blot en maaned har jeg opdaget at det er et sted med utrolig meget humor, hjerterum samt idealistiske laerere som virkelig gaar ind for at skabe haab for fremtidens Perù og dets nye generation.