Til alle de glemte foedselsdagsboern

Jeg vil gerne starte med at dedikere netop dette blog indlaeg til alle de kaere mennesker vis foedselsdag jeg paa beklageligvis har smidt i glemmebogen –

Hmm.. Her i Villa er der ikke sket det helt vilde - Same same.. Vi mangler stadig vand paa meget uheldige tidspunkter, det er stadig ulideligt varmt og jeg taler stadig ikke spansk - Suk!
Dog, har jeg haft en fantastisk weekend.. Fredag var vi ude at fulde os sammen med nogle typer fra Cepromup.. Med toemmermaend og dansk noeddemix fra Hotte-Lottes emergencybox Loerdag, drog vi loerdag afsted til el Costa Verde - som egentlig ikke var saa groen som man maaske skulle tro.. Boelgerne var rocker hoeje saa det var begraenset hvor meget jeg fik svoemmet, dog fik jeg tilegnet mig krappe taer samt roed hovedbund efter 5 timer paa stenene i god havfrue stil. Om aftennen dragede vi som sagt til Miraflores for at fejre Consuelo. Efter en oel, besluttede vi os for en Cuba-salsa club fyldt med glade, svingende hofter og alt det fortyndede oel man kunne drikke - Det er nu lidt af en kunst at kunne danse salsa, men forhaabentlig mestrer Sussie og jeg den, inden vi returnerer til det danske land.
Om soendagen var jeg inviteret af Suazo-soestrene fra min workshop, til at joine celebrationen af deres farmand paa en kirkegaard - Jah jeg var ogsaa meget nysgerrig for hvordan det dog skulle foregaa, og tog derfor med.. Efter en super delicioso cebiche, koebte vi kage samt opsamlede diverse familiemedlemmer. Da vi naaede kirkegaarden samledes alle rundt om graven hvor vi spiste goods og snakkede om himmel og vejr. Omraadet var utrolig smukt - bakket og frodigt fyldt med traer, graes og buske = det stik modsatte af Villa El Salvador. Det er paa mange maader ekstremt ironisk, at doede mennesker "er placeret" saa meget bedre end levende. I bjergene bor peruvianere uden vand, electricitet - meget, meget taet. Et andet eksempel er vandparken vi besoegte sidste soendag, som naturligvis traekker turister og dermed penge til sig, men jeg kan godt forstaa hvis mennesker som bor uden adgang til vand kan foele sig snydt!

I denne uge startede jeg kor workshoppen, og hold da op en oplevelse. Ind af doeren dryssede godt 30 unge mennesker i alle mulige forskellige afskygninger.. Engelskundervisningen paa Cepromup er opdelt i forskellige nivauer. Basic, Intermedia og Advanced – hvor basic er for de mindre gode, er advanced naturligvis for de lidt bedre.. Da der var flere deltagende i koret, som er paa basic level, er jeg ikke helt sikker paa at de forstod alt hvad jeg sagde.. Flere virkede ogsaa lidt forvirrede til tider og det er det store problem med unge peruvianere. Du kan staa og raabe dem ind i hovedet “Do you understand” hvorefter de nikker paa livet loes, og rent faktisk forstaar de ikke et hak af hvad man siger.. – Ikke at jeg bruger den form for undervisningsmetoder, men overdrivelse fremmer forstaaelsen. Men, paa trods af, at majoriteten hverken blev foedt med en tone eller rytme i livet, fik vi da skruet et en-stemmigt arrangement af “Imagine” sammen som faktisk var til at holde ud at hoere paa, samtidig med at eleverne havde det sjovt.

Onsdag morgen dragede Consuelos fader til det store USA, for at besoege sin soen efter naesten 5 aar. Jeg stod derfor op kl. 3.00 am. for at sende ham godt afsted, og hvilket syn.. Raul (som han jo altsaa hedder) trippede nervoest rundt i stuen, alt imens han blev ved med at gentage de samme fraser: “Jamen man kan da ikke tage chokolade med til USA!”, “Hvad hvis de tror, at jeg har puttet kokain ind i kartoflerne!” og “Jamen jeg kan jo ikke tale engelsk – hvad hvis de tilbageholder mig!” Moren havde udstyret ham med 1 kilo kartofler samt en masse gaver til deres soen, hvilket gjorde faren lettere bekymret – skal vi sige det saadan.. Det var helt underligt at se den ellers fattede mand, spaekket med sort humor, loebe rundt i den lille stue og aevle om kartofler og chokolade.. Men fred vaere med det – De fleste mennesker bliver vel lidt nervoese naar de skal rejse alene og han er (selvom det ikke er til at se det paa hans unge udseende) immervaek 78 aar gammel.

Naa, jeg kan hoere spanskundervisningen kalde

So long -