Juanita says hi...!

Efter hvad foeles som nummer 500. farvel i Villa, snoerklede vi vores skandinaviske numser til bus terminalen for at finde ud af at bus selskaberne igen, igen og IGEN ikke var til at regne med! Arequipa er aabenbart 'the shit', da alt var overbooket - UNDTAGEN self den dyre deluxe bus fra Cruz del sur. Normalt er mit princip; spar paa overnatning, spendèr paa mad og transport, dog tager Cruz del sur urimelige overpriser, da det er det bedst kendte selvskab her i S.A. Man kan derfor finde busser til en langt mere overkommelig pris, som er lige saa sikre og mindre turistificerede (hvis det altsaa overhovedet er et ord!?)

Anyways, vi ankom endelig til AREQUIPA - hvilket paradis. Naesten hele aaret rundt, er her dejlig solskin. Den andenstoerste by her i Peru, er desuden centrum for adskillige (aktive) vulkaner. El Misti kan ses fra centrum af Plaza de Armas og centrum for dets krater er placeret 17 km. vaek. Alle mine led kribler ved tanken om at bestige denne vulkan. Jeg vandrede derfor rundt for at soege info, men indsaa at jeg ikke er hoejde vaennet nok endnu, saa regner med jeg venter med mit trekking eventyr til efter vores 3 ugers visit i Manu reservatet i Juni.

Turen til Colca Canyon var intet mindre end eventyrlig (dog en smule understimulerende.) Natuen ved den andenstoerste kloeft i verden var ubeskrivelig smuk. Det er svaert at forstaa naturens kraefter kan skille saa massive bjerge ad. Efter en 10 min. tid begyndte condorene at titte frem og pludselig var der 10-12 store fugle flyvene lige over naesen paa os. Selvom indkomsten fra turister behjaepler Perus oekonomi, kan man aerge sig over ulemperne. Pga. den stigende luftforurening fra koeretoejer, bliver det mere sjaeldent at spotte disse kaempe fugle, som kan ses ved Sydamerikas vestkyst. Man kan naesten oedelaegge en tur ved at medbringe kamera. Man fokuserer derved mest paa det aandsvage kamera og om at faa det perfekte billede i kassen. Isaar vores tour som til sidst blev lidt for meget - holdt - ud at tage billede - og videre med bussen. Udover to ture rundt i dalen sad vi egentlig mest i bus, hvilket simpelthen goer en saa doven. Jeg har derfor besluttet at tage den lidt haardere Inka Jungle trail paa 4 dage med trekking og biking rundt i junglen med Machu Picchu som final stop.

Efter sightseeing rundt i Arequipa besoegte jeg forskellige kulturelle faenomener. Monasterio Santa Catalina var maaske det smukkeste. Gangene i det over 400 aar gamle kloster, foerte èn rundt i et fantastisk univers af kolloniel arkitektur og historie. Et andet hoejdepunkt i Arequipa er Museo Santuarios Andinos som udstiller den velbeholdte mumie Juanita. Det over 500 aar gamle pigebarn blev i sin tid fundet ved Ampato vulkanens krater. Juanita var frosset ned under is og sne indtil nabovulkanen smeltede Ampatos sne vaek, og derved gav antropologer muligheden for at finde og grave hende ud. Dette gav dem en enestaaende mulighed for at forske videre paa Inkaernes kultur.

Efter endnu en haard bustur ramte vi Cuzco i gaar kl. 6 om morgenen. Det var koldt, moerkt og igen var der en masse mennesker som overfaldt èn med forskellige tilbud. Efter et par timers soevn vaagede vi os ud fra vores halv billige hostel (alt i Cuzco er dyrere pga den massive turrisme) og opdagede den fine by med snoede brostensgader og diverse optog af peruvianske kvinder. I horisonten rejser bjergene sig og vaager over byen. Den naeste uge skal bruges paa en tur rundt i The Sacred Walley samt den 4 dages Inka Jungle trail. I naeste uge tirsdag eller onsdag vaager Sussie og jeg os ind i junglen hvor kommunikation til omverdenen ikke er muligt.