No mas GAS

TID TID TID TID TID TID TID TID TID TID TID TID TID TID TID TID

Selv ved gentagelse af ordet, kan det stadig være yderst besvæligt at rumme en rammende definition. Jeg har derfor snydt (HA!) og benyttet mig af hjælp fra Piet H

Tiden - vor flygtige verdens, flygtigste element

Den dimension, hvis vaesen senest blev klart erkendt

Vejen som vandrer i os, og som vi selv må gå

Selve den tråd som livets nuer er, trukket på

Tiden - den ilende brænding, af ting som er og blir til

Som bærer mod ukendte ejne, vort livs antinomiske spil

Tiden som møder os ubrugt, blændende blank og ren

Og styrker vor mindste handling, i uforanderlig sten

-

Om 3 dage, rejser vi mod Equador for at 1) fornye visum, 2) nyde Nordperus fabelagte ceviche og 3) få luft mellem vingerne. Som førnævnt, er det ved at være tid til at forlade de trygge rammer her i Villa, og opleve nye mennesker og stemninger. Jeg må af og til foretage et reality check, da min indre opfattelse af hvor lang tid vi har været her, ikke stemmer overens med den faktiske. Frasen "Det gør vi en anden dag - Vi har masser af TID" kaster mig ofte ind i en sørgmodig tilstand, da de grålige tidsrøvere fra Momo nu er hoppet ud af bogen og har stjålet tiden fra mig og mine venner. Piet Heins beskrivelse af en til tider konkret såvel som abstrakt størrelse som tid, er i dette digt forbavsende rammende. Tilmed smuk.

Fredag aften var Sussie og jeg på jagt efter madvarer, for at afholde Danish Culture Eating. Da det var umuligt for os at finde hakket svinekød, droppede vi frikadellerne, og lavede i stedet oksekøb (fed fejl;)) på panden m/ kart i ovnen, asparges og brun sovs. Middagen startede ud med rejecocktail og hvidvin. Det føltes næsten som en eksamen i madlavning og jeg var derfor en smule nervøs. Jeg gjorde mit bedste for at genne moren på en stol for at slappe lidt af eftersom hun blev ved at stå og brøle om hvor forkert og langsomt jeg skraldede kartoflerne så til sidst blev hun bedt om at gå. Da sovsen skulle tilberedes, gik det op for os at der ikke var mere gas! Good timing, så der skulle ringes til gas-folkene. Sussie og jeg, tog det dog med den bedste danske ånd hvormed vi satte os og drak et glas tødvin (go fejl no. 2) og røg en smøg. Udfaldet var dog en sand succés og jeg blev en smule varm om hjertet, da søsteren og moren nærmest slikkede tallerknerne: "Det troede vi ikke I havde i jer!". Apropro dansk; i min søgen efter Oliver Stones "biografi" af the Doors til min workshop, faldt jeg over den portugesiske film Guds by. På coveret var alt skrevet på dansk, undtagen titlen Ciudad de Dios. Det føltes virkelg mærkeligt, men af og til er det de mindre oplevelser som får en til at mindes/savne sit fædreland. Er begyndt at mærke de første savn efter venner og familie, men da jeg nu ved, at jeg bliver nød til at komme hjem til august, så kan jeg sagtens vente for lige nu ligger verden (eller i det mindste Sydamerika) for mine fødder.

Weekenden har derudover budt på øl og kultur. Var i Lima med min ven Dick (Ja altså, det er hans navn) for at opleve de sidste museer. Efter en udstilling i Palacio de Gobierno, fandt vi ro på en udendørs restaurant i en sidegade. Her delte vi to typiske retter; Seco de frijoles og Chicharones. På hjemturen var der blevet koldt, så jeg fik reddet mig en voldsom forkølelse som jeg stadig lider under.

Efter gårsdagens brand er vi alle en smule chokerede. Der opstod ild i Chifa - den kinesiske restauant - som ligger lige under vores værelse på 1. sal. Fandens til gas komfurer. Taget er brændt væk så man kan spytte lige ned i deres køkken - eller resterne af det i hvertfald. Vi har idag fået installeret elektriciteten til at virke og hele huset er rengjort efter et tykke lag støv/sod. Udover tårer og en enkelt besvimelse, kom ingen til skade og kun taget af vores hus er brændt væk. På trods af familiens middel velstand har de ingen forsikring, så betaling for nyt tag og arbejdskraft, kommer fra egen lomme. Det er et tidspunkt som dette, hvor jeg bliver ekstra glad for at bo under disse vilkår - da jeg jo yder et mindre bidrag til situationer som denne. Endvidere går overskudet af min månedsbetaling til Ariannas uddannelse, så jeg vil bestemt mene at pengene går til et godt formål.

Til slut vil jeg runde af med at berette om en god ven her i Villa. Han ligner mest af alt et gadekryds mellem Quark fra Valhalla og arkæologen Julio C. Tello og så er han mit største idol. Vi har bl.a. været på casino, bordel, spillet pool og haft søndagsceviche, som er endt i hensynsløs druk. Udover hans mange verbale udbrud, er det underholdende ved ham hans manglende respekt for ejendele. Når Henrik beder ham ligge CD´en på bordet og han fyrer den om bag sengen, når han skoder sin cigaret på henriks gulv, ødelægger gryden til at lave popcorn i og skyder skylden på mig, eller når jeg forsøger at forklare ham at mine sneaks er for store og varme til at vandre rundt i på højlys dag, og han derefter fyrer dem ind i fryseren ved siden af den rå fisk. Altid er han down-to-earth, brølende og fantabulous.

I dag var jeg i parken med mine fantastiske elever. Den ene workshop, havde et meget højt engelsk niveau så vi har diskuteret alt fra demokrati til kokain konflikten her i Peru. De skrev alle finurlige hilsner/tegninger i min rejsebog, og den ene skrev:

Don´t believe in God - you´re good enough
Don´t believe in Nietzsche - you´re more inteligent than him
Believe in you always

Måske ikke helt gramatisk men dog følelsmæssigt korrekt. Jeg har her gjort et stort nummer ud af at ryste dem til deres grundvold ved bl.a. at fortælle at jeg hverken tror på Gud eller ægteskab. Her i Peru tror alle på Gud. Måske ikke fortolkninger af biblen, men selve biblen er hellig. Da jeg til slut kritiserede den massive mandschauvinisme som samfundet beror på, var de lige ved at tabe munden. Men jeg tror det er godt jeg har sparket bygningsværket af deres visioner og forestillinger væk under dem, så de måske en dag kan løsrive sig fra samfundets normer, og søge nye veje og udvikling.