Slutspurten

Efter mødet med Morgane - en fransk skønhed som ikke kunne høre forskel på "bitch" og "beach", besluttede hun at følge mig på min rejse mod Iguazú - en nationalpark med tropisk klima og 275 vandfald på grænsen mellem Argentina og Brasilien. Her inkvarterede vi os på et backpacker hostel og tog derefter direkte til nationalparken hvor du skulle betale en mindre formue for blot at traske rundt. Vi havde self ikke nok penge med, så vi endte med ikke at havde råd til frokost, da vi ville på hele bådturen. Vi startede ud med en aktivitet i speed båd hvor man blev kørt ind i selve vandfaldet og derved plaskvåd! Det var fantastisk at føle sig så levende og dog så tæt på at drukne.. Derefter løb vi afsted da vi var i tidsnød, videre til toget. Flere turister kiggede vredt på vores dryppende tøj. Ja ja, backpacker stilen er altså uden regnslag! Derefter kom vi op og fik mulighed for at få en panoramisk udsigt over den brasilienske side af vandfaldet.. Til slut tog vi en gummibåd gennem et dyrereservat hvor vi så en krokodille, fulge og forskellige gigantiske bambus former. En utrolig rolig og meget kold tur tilbage. Om aftennen var der Samba lektioner på hostellet og god buffet.

Efter mit spontante smut til Iguazú, ankom jeg tilbage til mit udgangspunkt; Villa el Salvador. Her er ikke sket meget nyt, udover at vejret er blevet forfærdentligt kedeligt og gråt. Dette overskygger dog ikke min erhvervede elskov til gadens larme, lugte og liv. Kumbia musik, brændt affald og øldrikkende arbejdere er hvad man møder på sin vej gennem Alasko som er hovedvejen vi bor lige opad. Her er desuden ankommet nye danske volontører som allerede er ved at sprede vingerne ud til deres gringo trails. Det er rart at se at der er kontinuerlighed i arbejdet her og omkring Cepromup. Hvor nogle slipper tager andre over, så egentlig var det ikke mærkeligt for at mig at vende tilbage. Tilgengæld var det underligt at de forhenværende volontører ikke var at finde her.. De sidste par dage er blevet brugt til fest, gensyn med elever/lærere og en lille afslapning. I morgen går turen til Danmark, og jeg er fyldt til randen med tanker om fremtiden, minder og savn - præcis ligesom i mit første blog indlæg. Til ende, vil jeg gerne citere 2 forskellige citater om at rejse og reflektere:

..."Indoneserne kalder på deres poetiske sprog det at rejse for at få vasket øjnene. Jeg hører ofte den indvending mod at rejse, at rejsen blot er en form for virkelighedsflugt. Men der er også meget flugt i at blive hjemme og forskanse sig i en historisk og begrænset identitet. Det, man ser hver eneste dag, ender man med ikke længere at se. De ord, man hører hver eneste dag, ender man med ikke længere at høre. Nationalistens erhvervsskade er blindhed og døvhed, paradoksalt nok også over for det land, han hævder at elske så højt. Den rejsende derimod ser ikke blot de andre. Han ender med også at se sig selv udefra med den rejsendes nysgerrige blik. Med nyvaskede øjne ser man to ting klart: Sine egne begrænsninger og sine egne muligheder."

Carsten Jensen

... "Når man rejser, bliver livet reduceret til det essientelle, at spise, at sove, at vandre. Det efterlader tid og rum til tanker og overvejelser. Når man rejser, revurderer man sine værdibegreber og sin plads i verden, og når man rejser tilegner man sig verden i en labyrint af vilkår, som er stik modsat den fastlagte hverdag. Det er ganske lidt der bliver, som man havde planlagt - heldigvis. Man kommer til at holde af mennesker og steder, og dog skilles man. Men de ekstatiske øjeblikke bærer man fortsat i sig, og de bliver ved med at gløde".

Bruce Chatwin