Til start, en lille beskrivelse af de forskellige stemninger, som befinder sig på et typisk peruviansk gadehjørne; En ung dreng leger med skelettet fra en mus, unge drenge som udfører hårdt arbejde i den strenge sol, en ældre mand tager et hvil med spyt hængende ned fra hagen med hatten let på skrå, børn i forskellige varianter af den obligatoriske skole uniform. De private skolers uniform har særlige kendetegn, så alle i nabolaget kan skelne forskellen på elever fra de henholdsvis de private- og offentlige skoler. Unge piger i eventyrligt korte skørter – og en enkelt hvid mand klædt som en frodig kvinde. Hun hedder Dalia, har en penis og kan mødes på diverse diskoteker her i Villa el Salvador. Lugtende er endvidere et vigtigt aspekt i gadebilledet.. De friterer alverdens forskellige ting hernede hvilket spreder mystiske dufte som florerer i luften, blandet med støv og affald, tilsat en anelse urin.
Det peruvianske køkken er desuden kendt for uendelige forskellige anretninger grundet de 3 forskellige geografiske områder; højlandet, junglen og ørkenen ved kysten (hvor vi bor). Her i huset er maden rigtig lækker – dog til tider lidt ensformig. Det passer dog mig udmærket.. Jeg kunne som leve af ris, kylling og chili resten af mit liv. De importerer desuden forskellige eksotiske frugter fra junglen – nogle spises endda med salt på.. Mine elever medbringer ofte forskellige gaver i form af; deres yndlingsmusik på cd, kasketter, frugter og en medbragte et helt måltid mad hendes mor havde kokkeret til mig – en specialitet fra junglen hvor familien oprindelig kommer fra.
I weekenden var vi ved en fantastisk strand kaldet punta negra. (Sort spids) Her svingede 3-4 meter høje bølger sig ind over de mørke klipper, og det lignede enhver opstilling til et postkort fra syden. Da jeg skulle prøve at bade gik det self galt, og jeg blev revet ned af bølgerne og fik skrabt mit lår noget så voldsomt. Resten af dagen tilbragte jeg på sandet og i den kunstige swimmingpool af sand – lavet specielt til børnene (Men hva – lidt børne tis har aldrig skadet nogen) Det gjorde solen derimod, så jeg startede igen-igen ugen ud med at møde krabbe rød op på Cepromup. Her stoedte jeg paa Henrik - en frivillig underviser som er her i samarbejde med Axis. Han er mega chillet saa det skal nok blive godt.. Han taler flydende spansk hvilket jeg misunder ham! Aev.. Foeler det gaar meget langsomt for tiden, men min laerer Julio siger det gaar fint og at jeg skal holde op med at vaere saa haard ved mig selv, og maaske han har ret.. Baade fredag og Loerdag aften var vi til foedsdag.. Der haerger en mere eller mindre uhygiejnisk tradition med at alle deler af samme glas, saa da Sussi og jeg kom anstiende med vores kaempe Christal oel blev vi meget populaere... Jeg kan nu godt lide at have min oel uden at 7 forskellige peruvianere skal spytte i den. Paa den anden side kan jeg ogsaa se det hyggeligt ved at dele, og proevede derfor at blende in med at foelge deres facon -
Senere paa aftenennen var paa et forfaerdentligt sted kaldet planet.. Det er inddelt i 3 forskellige etager og de er lige haeslige, dog er det aabenbart stedet her i Villa.. Paa trods af alle menneskene og den hoeje musik, var mit hoejdepunkt derfor greasy natmad overloaded med chili til s/ 2 - svarende til 4 kr. Loerdag var vi desuden paa national museet.. Det var fantastisk at gaa og studere alle de fine krukker og stof stumper med finurlige smaa moenstre.. Det var utrolig velbeholdt naar man taenker paa at det stammede helt tilbage fra kulturen Chavin. Der var gratis adgang hvilket var rigtig fint, dog virker det underligt at der naermest ingen engelsk-sprogede skilte eller vagter var. Man begynder at forstaa hvorfor Lima kan have problemer med at traekke turister til.. Da vi kom hjem havde Nenna (storesoester) cleanet vores vaerelse og skiftet sengetoej.. Jeg var maalloes og havde mest af alt lyst til at kysse hendes foedder - Dog foeles det paa den anden side ogsaa lidt underligt, men mest af alt var det en rigtig soed gestus.
Den anden dag oplevede jeg mit foerste jordskaelv.. Det var egentlig meget hyggeligt.. Alle folk i huset samledes i de 10 sek. huset vibrerede.. Rystelserne var derfor meget smaa - ingenting sammenlignet med det stoerre skaelv i 2007 som stadig er fastlaast i mange peruvianers sind som vaerende en ubehagelig oplevelse.
Fjernsynet som naesten koerer konstant hvis Arianna kunne bestemme, viser ufatteligt hjernedoede soap operaer men ogsaa flere forskellige "shows" hvor unge piger udstilles som smaa sex objekter med make-up og udfordrende toej. Der sendes til frokost et program hvor seerne skal gaette om pigerne i fjernsynet har faaet malet deres underoej paa, eller om det rent faktisk er lavet af stof..
Foerst paa ugen blev jeg lidt forkoelet hvilket var meget overraskende, men det betyder vel at klimaet er ved at skifte til efteraar - Det er jeg bare rigtig meget klar paa..
Da vi var i Lima den anden dag koerte vi gennem Santa Molina hvilket er en af de rigere dele af Lima. Jeg fik her fortalt at Santa Molina har fyret en mur op som adskiller det fattigere distrikt som graenser op til Santa Molina.. I den bedre del havde de desuden sat skilte op hvor der stod:
"Please pick up the trash - You are in Santa Molina" = Smid det i den fattige del af byen - ikke her hvor de rige bor.. Der er et ufatteligt stort skel paa hvor rig/ fattig befolkningen er.. Èt er at laese om det, men en helt anden ting er at blive konfronteret med det lige for naesen af èn. Det kan isaer ses paa offentlige hospitaler med de gigant lange koer.. Paa de private kan man derimod betale sig til en hurtig konsultation.. Det ses derudover paa de korrupte politibetjente samt uddannelses systemet.. Det har vaeret meget interessant at diskuttere disse forhold i min conversation klasse hvor naesten alle har en mening omkring hvordan samfundet er skruet sammen.. Min kor workshop gaar desuden rigtig godt.. I onsdags deltog endnu flere, saa paa min seddel har jeg omkring 50 navne paa elever.. Vi griner og synger i en fin blanding, og jeg nyder virkelig at se paa hvor stor en umage de goer sig, selvom det nu stadig ikke klinger helt efter bogen, men hva'.. De sidste par dage har jeg desuden brugt meget tid sammen med de andre frivillige paa at uddele flyers og promovere Cepromups goeremaal og muligheder for unge mennesker.. Det er sjovt.. Foerste gang jeg saa Cepromup taenkte jeg; Jamen.. er det virkelig en bygning?? Efter blot en maaned har jeg opdaget at det er et sted med utrolig meget humor, hjerterum samt idealistiske laerere som virkelig gaar ind for at skabe haab for fremtidens Perù og dets nye generation.
torsdag den 26. marts 2009
torsdag den 19. marts 2009
Til alle de glemte foedselsdagsboern
Jeg vil gerne starte med at dedikere netop dette blog indlaeg til alle de kaere mennesker vis foedselsdag jeg paa beklageligvis har smidt i glemmebogen –
Hmm.. Her i Villa er der ikke sket det helt vilde - Same same.. Vi mangler stadig vand paa meget uheldige tidspunkter, det er stadig ulideligt varmt og jeg taler stadig ikke spansk - Suk!
Dog, har jeg haft en fantastisk weekend.. Fredag var vi ude at fulde os sammen med nogle typer fra Cepromup.. Med toemmermaend og dansk noeddemix fra Hotte-Lottes emergencybox Loerdag, drog vi loerdag afsted til el Costa Verde - som egentlig ikke var saa groen som man maaske skulle tro.. Boelgerne var rocker hoeje saa det var begraenset hvor meget jeg fik svoemmet, dog fik jeg tilegnet mig krappe taer samt roed hovedbund efter 5 timer paa stenene i god havfrue stil. Om aftennen dragede vi som sagt til Miraflores for at fejre Consuelo. Efter en oel, besluttede vi os for en Cuba-salsa club fyldt med glade, svingende hofter og alt det fortyndede oel man kunne drikke - Det er nu lidt af en kunst at kunne danse salsa, men forhaabentlig mestrer Sussie og jeg den, inden vi returnerer til det danske land.
Om soendagen var jeg inviteret af Suazo-soestrene fra min workshop, til at joine celebrationen af deres farmand paa en kirkegaard - Jah jeg var ogsaa meget nysgerrig for hvordan det dog skulle foregaa, og tog derfor med.. Efter en super delicioso cebiche, koebte vi kage samt opsamlede diverse familiemedlemmer. Da vi naaede kirkegaarden samledes alle rundt om graven hvor vi spiste goods og snakkede om himmel og vejr. Omraadet var utrolig smukt - bakket og frodigt fyldt med traer, graes og buske = det stik modsatte af Villa El Salvador. Det er paa mange maader ekstremt ironisk, at doede mennesker "er placeret" saa meget bedre end levende. I bjergene bor peruvianere uden vand, electricitet - meget, meget taet. Et andet eksempel er vandparken vi besoegte sidste soendag, som naturligvis traekker turister og dermed penge til sig, men jeg kan godt forstaa hvis mennesker som bor uden adgang til vand kan foele sig snydt!
I denne uge startede jeg kor workshoppen, og hold da op en oplevelse. Ind af doeren dryssede godt 30 unge mennesker i alle mulige forskellige afskygninger.. Engelskundervisningen paa Cepromup er opdelt i forskellige nivauer. Basic, Intermedia og Advanced – hvor basic er for de mindre gode, er advanced naturligvis for de lidt bedre.. Da der var flere deltagende i koret, som er paa basic level, er jeg ikke helt sikker paa at de forstod alt hvad jeg sagde.. Flere virkede ogsaa lidt forvirrede til tider og det er det store problem med unge peruvianere. Du kan staa og raabe dem ind i hovedet “Do you understand” hvorefter de nikker paa livet loes, og rent faktisk forstaar de ikke et hak af hvad man siger.. – Ikke at jeg bruger den form for undervisningsmetoder, men overdrivelse fremmer forstaaelsen. Men, paa trods af, at majoriteten hverken blev foedt med en tone eller rytme i livet, fik vi da skruet et en-stemmigt arrangement af “Imagine” sammen som faktisk var til at holde ud at hoere paa, samtidig med at eleverne havde det sjovt.
Onsdag morgen dragede Consuelos fader til det store USA, for at besoege sin soen efter naesten 5 aar. Jeg stod derfor op kl. 3.00 am. for at sende ham godt afsted, og hvilket syn.. Raul (som han jo altsaa hedder) trippede nervoest rundt i stuen, alt imens han blev ved med at gentage de samme fraser: “Jamen man kan da ikke tage chokolade med til USA!”, “Hvad hvis de tror, at jeg har puttet kokain ind i kartoflerne!” og “Jamen jeg kan jo ikke tale engelsk – hvad hvis de tilbageholder mig!” Moren havde udstyret ham med 1 kilo kartofler samt en masse gaver til deres soen, hvilket gjorde faren lettere bekymret – skal vi sige det saadan.. Det var helt underligt at se den ellers fattede mand, spaekket med sort humor, loebe rundt i den lille stue og aevle om kartofler og chokolade.. Men fred vaere med det – De fleste mennesker bliver vel lidt nervoese naar de skal rejse alene og han er (selvom det ikke er til at se det paa hans unge udseende) immervaek 78 aar gammel.
Naa, jeg kan hoere spanskundervisningen kalde
So long -
Hmm.. Her i Villa er der ikke sket det helt vilde - Same same.. Vi mangler stadig vand paa meget uheldige tidspunkter, det er stadig ulideligt varmt og jeg taler stadig ikke spansk - Suk!
Dog, har jeg haft en fantastisk weekend.. Fredag var vi ude at fulde os sammen med nogle typer fra Cepromup.. Med toemmermaend og dansk noeddemix fra Hotte-Lottes emergencybox Loerdag, drog vi loerdag afsted til el Costa Verde - som egentlig ikke var saa groen som man maaske skulle tro.. Boelgerne var rocker hoeje saa det var begraenset hvor meget jeg fik svoemmet, dog fik jeg tilegnet mig krappe taer samt roed hovedbund efter 5 timer paa stenene i god havfrue stil. Om aftennen dragede vi som sagt til Miraflores for at fejre Consuelo. Efter en oel, besluttede vi os for en Cuba-salsa club fyldt med glade, svingende hofter og alt det fortyndede oel man kunne drikke - Det er nu lidt af en kunst at kunne danse salsa, men forhaabentlig mestrer Sussie og jeg den, inden vi returnerer til det danske land.
Om soendagen var jeg inviteret af Suazo-soestrene fra min workshop, til at joine celebrationen af deres farmand paa en kirkegaard - Jah jeg var ogsaa meget nysgerrig for hvordan det dog skulle foregaa, og tog derfor med.. Efter en super delicioso cebiche, koebte vi kage samt opsamlede diverse familiemedlemmer. Da vi naaede kirkegaarden samledes alle rundt om graven hvor vi spiste goods og snakkede om himmel og vejr. Omraadet var utrolig smukt - bakket og frodigt fyldt med traer, graes og buske = det stik modsatte af Villa El Salvador. Det er paa mange maader ekstremt ironisk, at doede mennesker "er placeret" saa meget bedre end levende. I bjergene bor peruvianere uden vand, electricitet - meget, meget taet. Et andet eksempel er vandparken vi besoegte sidste soendag, som naturligvis traekker turister og dermed penge til sig, men jeg kan godt forstaa hvis mennesker som bor uden adgang til vand kan foele sig snydt!
I denne uge startede jeg kor workshoppen, og hold da op en oplevelse. Ind af doeren dryssede godt 30 unge mennesker i alle mulige forskellige afskygninger.. Engelskundervisningen paa Cepromup er opdelt i forskellige nivauer. Basic, Intermedia og Advanced – hvor basic er for de mindre gode, er advanced naturligvis for de lidt bedre.. Da der var flere deltagende i koret, som er paa basic level, er jeg ikke helt sikker paa at de forstod alt hvad jeg sagde.. Flere virkede ogsaa lidt forvirrede til tider og det er det store problem med unge peruvianere. Du kan staa og raabe dem ind i hovedet “Do you understand” hvorefter de nikker paa livet loes, og rent faktisk forstaar de ikke et hak af hvad man siger.. – Ikke at jeg bruger den form for undervisningsmetoder, men overdrivelse fremmer forstaaelsen. Men, paa trods af, at majoriteten hverken blev foedt med en tone eller rytme i livet, fik vi da skruet et en-stemmigt arrangement af “Imagine” sammen som faktisk var til at holde ud at hoere paa, samtidig med at eleverne havde det sjovt.
Onsdag morgen dragede Consuelos fader til det store USA, for at besoege sin soen efter naesten 5 aar. Jeg stod derfor op kl. 3.00 am. for at sende ham godt afsted, og hvilket syn.. Raul (som han jo altsaa hedder) trippede nervoest rundt i stuen, alt imens han blev ved med at gentage de samme fraser: “Jamen man kan da ikke tage chokolade med til USA!”, “Hvad hvis de tror, at jeg har puttet kokain ind i kartoflerne!” og “Jamen jeg kan jo ikke tale engelsk – hvad hvis de tilbageholder mig!” Moren havde udstyret ham med 1 kilo kartofler samt en masse gaver til deres soen, hvilket gjorde faren lettere bekymret – skal vi sige det saadan.. Det var helt underligt at se den ellers fattede mand, spaekket med sort humor, loebe rundt i den lille stue og aevle om kartofler og chokolade.. Men fred vaere med det – De fleste mennesker bliver vel lidt nervoese naar de skal rejse alene og han er (selvom det ikke er til at se det paa hans unge udseende) immervaek 78 aar gammel.
Naa, jeg kan hoere spanskundervisningen kalde
So long -
onsdag den 11. marts 2009
¡Lima baby, LIMA!
Gang i Lima downtown - what else to say?
I fredags skulle vi endelig ud at fejre vores (forsvindende) maveproblemer. Et virkelig daarligt mix er diarre og at der pludselig ikke er noget vand i hele huset - Hmm.. Vi startede ud med pjat og oel hos Consuelo, og moedte derefter en gruppe unge fra Cepro. Vi fulgtes alle hen paa forskellige diskoteker - Musikken (ligesom alt andet) er utrolig hoej her i Peru, hvilket naermest tvinger folket til at danse, da det er anstrengende at sidde og raabe til hinanden. Det goer dog ikke mig noget da jeg var mega klar paa at danse. Man skal dog vaere paa vagt :) Flere gange vendte jeg mig om for at finde en peruvianer staa og shake buty i retning mod mig.. Blot man kigger i retningen mod peruvianske maend, er de naermest parate til at tilbyde dig guld og groenne skove - Alt i alt var det en skoenherlig aften og med god AK-stil lukkede jeg self stedet ned mens jeg baeldede min margarita faerdig. Da vi kom ud paa gaden var det lyst og kl. var aabenbart 7.
Om soendagen var vi i Lima downtown. For foerste gang siden vi ankom saa jeg her hvide mennesker igen hvilket var helt underligt.. Jeg havde utrolig meget lyst til at gaa hen og tale med dem - maaske fordi jeg foelte vi var connected pga. hudfarven - I dont know. Der var desuden utrolig stille og roligt i Lima paa en soendag - (Naesten) ingen raabende, piftende, "goodmorning" sigende peruvianske fyre som fulgte efter os og naermest ingen biler.. Det var som om verden stod stille - bare et oejeblik.
Vi var rundt at se flere forskellige kirker, pladser samt et hoejt bjerg hvor man kunne se ud over hele Lima by. Buschauffoeren droenede dog nedad den smalle vej med meget lidt plads ud til katen (og self ingen raekvaerk.) Jeg klamrede mig bedende til kanten mens jeg fulgte de forskellige kors som var placeret i groeften.
Efter et par mucho billige toejbutikker tog vi i vand parken hvor der var springvands-diskotek. Dette gik ud paa at der var et kaempe omraade med rister. Lige pludselig skoed der vand op men man vidste ikke hvor og hvornaar.. Vi endte derfor med at blive meget vaade hvilket hurtigt blev meget, meget koldt. Det var desuden rigtig smukt da de taendte lysene ved moerkets frembrud..
I gaar oplevede jeg det hidtil mest besynderlige paa min faerd her i Peru. Jeg var lige kommet hjem fra undervisning kl. 17.30 og sad og spiste frokost, mens moren kom loebende og naermest rev mig op af stolen og javede mig ud paa gaden uden sko - alt imens hun raabte alt muligt paa spansk som jeg naermest ikke forstod noget af. Senere forstod jeg at faren havde vaeret involveret i en motortaxi ulykke - chauffoeren havde aabenbart vaeret fuld. Det skal lige siges at moren og faren i familien er separarede, dog bor de stadig sammen. Moren begynder ofte saetningen med "Sig til din far at...", men da der var risiko for at han var blevet saaret blev hun bange og bekymret. Da han kom hjem fra hospitalet aensede hun ham naermest ikke igen.. Hvor er det dog aergeligt at nogle mennesker spilder tiden med at tage paa vej i stedet for at tilgive og nyde livet sammen..
Jeg har indvilliget i at hjaelpe til med at promovere Cepromup vha. nogle podcast som skal ligges ud paa hjemmesiden saa jeg har ikke mere tid - Der kommer billeder saa snart vi faar ordnet virussen i computeren. Consuelo er desuden kommet ind paa uni hvilket er super, super fedt. Hun er saa glad, saa glad og vi skal til Miraflores i weekeden og fejre det.
Kaerlighed og tanker herfra
Ann-Kathrine
I fredags skulle vi endelig ud at fejre vores (forsvindende) maveproblemer. Et virkelig daarligt mix er diarre og at der pludselig ikke er noget vand i hele huset - Hmm.. Vi startede ud med pjat og oel hos Consuelo, og moedte derefter en gruppe unge fra Cepro. Vi fulgtes alle hen paa forskellige diskoteker - Musikken (ligesom alt andet) er utrolig hoej her i Peru, hvilket naermest tvinger folket til at danse, da det er anstrengende at sidde og raabe til hinanden. Det goer dog ikke mig noget da jeg var mega klar paa at danse. Man skal dog vaere paa vagt :) Flere gange vendte jeg mig om for at finde en peruvianer staa og shake buty i retning mod mig.. Blot man kigger i retningen mod peruvianske maend, er de naermest parate til at tilbyde dig guld og groenne skove - Alt i alt var det en skoenherlig aften og med god AK-stil lukkede jeg self stedet ned mens jeg baeldede min margarita faerdig. Da vi kom ud paa gaden var det lyst og kl. var aabenbart 7.
Om soendagen var vi i Lima downtown. For foerste gang siden vi ankom saa jeg her hvide mennesker igen hvilket var helt underligt.. Jeg havde utrolig meget lyst til at gaa hen og tale med dem - maaske fordi jeg foelte vi var connected pga. hudfarven - I dont know. Der var desuden utrolig stille og roligt i Lima paa en soendag - (Naesten) ingen raabende, piftende, "goodmorning" sigende peruvianske fyre som fulgte efter os og naermest ingen biler.. Det var som om verden stod stille - bare et oejeblik.
Vi var rundt at se flere forskellige kirker, pladser samt et hoejt bjerg hvor man kunne se ud over hele Lima by. Buschauffoeren droenede dog nedad den smalle vej med meget lidt plads ud til katen (og self ingen raekvaerk.) Jeg klamrede mig bedende til kanten mens jeg fulgte de forskellige kors som var placeret i groeften.
Efter et par mucho billige toejbutikker tog vi i vand parken hvor der var springvands-diskotek. Dette gik ud paa at der var et kaempe omraade med rister. Lige pludselig skoed der vand op men man vidste ikke hvor og hvornaar.. Vi endte derfor med at blive meget vaade hvilket hurtigt blev meget, meget koldt. Det var desuden rigtig smukt da de taendte lysene ved moerkets frembrud..
I gaar oplevede jeg det hidtil mest besynderlige paa min faerd her i Peru. Jeg var lige kommet hjem fra undervisning kl. 17.30 og sad og spiste frokost, mens moren kom loebende og naermest rev mig op af stolen og javede mig ud paa gaden uden sko - alt imens hun raabte alt muligt paa spansk som jeg naermest ikke forstod noget af. Senere forstod jeg at faren havde vaeret involveret i en motortaxi ulykke - chauffoeren havde aabenbart vaeret fuld. Det skal lige siges at moren og faren i familien er separarede, dog bor de stadig sammen. Moren begynder ofte saetningen med "Sig til din far at...", men da der var risiko for at han var blevet saaret blev hun bange og bekymret. Da han kom hjem fra hospitalet aensede hun ham naermest ikke igen.. Hvor er det dog aergeligt at nogle mennesker spilder tiden med at tage paa vej i stedet for at tilgive og nyde livet sammen..
Jeg har indvilliget i at hjaelpe til med at promovere Cepromup vha. nogle podcast som skal ligges ud paa hjemmesiden saa jeg har ikke mere tid - Der kommer billeder saa snart vi faar ordnet virussen i computeren. Consuelo er desuden kommet ind paa uni hvilket er super, super fedt. Hun er saa glad, saa glad og vi skal til Miraflores i weekeden og fejre det.
Kaerlighed og tanker herfra
Ann-Kathrine
torsdag den 5. marts 2009
AK DOESNT SHARE FOOD!
Ja - saa har vi overlevet galskaben i en hel uge.. Wekenden floej afsted med maveinfektion og feber kombineret med toer varme - det maa da vaere den vaerste mix laenge proevet.
Mine hverdage her i Villa er rimelig lige travle - op kl. 7: indtagelse af kaffe, frugt og yoghurt (til maven). Planlaegning af undervisning indtil mine egne spansk lektioner starter, som varer fra 11-15.30. Derefter hjem til mad efterfulgt af en lille morfar paa sofaen - aaaarhh. Senere forbereder jeg egne lektier til spansk, diskussions emner til min "conversation class" og dernaest min kor workshop. Koebte en guitar i gaar og den er saa fin og forholdsvis nem at stemme. Saa er jeg klar til at gaa amok med mine Beatles og Bob Marley sange.
Man kommer hurtigt til at forveksle spanske ord da de ligger meget op af hinanden. I en lektion begyndte jeg at tale om homo erotik, da jeg skulle beskrive mine interesserer, hvilket var dybt uheldigt. Der er desuden ulemper ved at laere et nyt sprog. Dansk, engelsk og spansk koerer konstant rundt i et stort virvar, saa sometider kan jeg ikke huske de mest simple danske ord og stavelser.
Klassen jeg skal undervise er tilsyneladende meget interesseret i det politiske felt og vil derfor gerne debatere internationale konflikter som f.eks. Palaestina-Israel. Det er isaer spaendende at debattere netop dette, da peruvianere - generelt set - har den naermest ensidede opafttelse af at Palaestinenserne er fjenden. Dette synspunkt er adopteret fra medierne, som har mulighed for at fordreje sandheden, saa det passer paa USAs politiske kurs og goeremaal i Israel. Fjernsynsprogrammerne er desuden domineret af den velkendte "soap-opera" bestaaende af tomme, ligegyldige skandaler. Sendetiden kunne i stedet blive brugt til at informere folket om samfundets problemer som f.eks. luft- og vandforurening, teenage foraeldre eller koenssygdomme. Tilbage til klassen - Det er dog en kende vanskeligt at tilgodese alles behov, da den yngste i klassen er 10 og den aeldste 29.. hmm.. men jeg maa jo bare goere mit bedste for at inkludere alle paa trods af alder og niveau.
Vi har nu vaeret her saa laenge, at der er begyndt at komme smaa rutiner i hverdagen.. Saasom at spise madpakke udenfor i solen, en daglig nap i selskab med i-poden, lidt kortspil samt yoga i aftenbadet. Brusebadende her er ubeskriveligt kolde. Vandet gennemsyrer hjernen for tanker mens man humper rundt og forsoeger at vaske sig. Mine taeer er altid meget beskidte da jeg ofte gaar rundt barfodet, saa sommetider opgiver jeg helt at faa dem rene. Tilbage til det med madpakken - I gaar, da jeg som saedvanlig sad udenfor med min boette rusk-num-snusk, satte jeg madpakken fra mig for at glo lidt paa landskabet og pludselig kunne jeg maerke noget kilde mig paa armen.. Kraftspeljme om der ikke stod en herreloes hund og aad min mad - Jeg farede self op og gav mit karakteristiske skrig mens hunden gladeligt spiste videre. Da den endelig holdte pause fik jeg lirket madkassen vaek hvorefter jeg loeb rundt i en cirkel med hunden loebene efter mig - endelig kom Heraldine mig til undsaetning og fik javet hunden vaek, mens jeg skraekslagen loeb ind paa Cepromup.
Paa mit hovede er jeg desuden ved at gro en miniature af Andes-bjergene med buler og stoev som materiale. Jeg foeler mig som en kaempe, der indtraeder smoelfeland naar jeg gang paa gang hamrer hovedet ind i de peruvianske doere og senge. Vejen til Cepromup kan desuden sammenlignes med vores elskvaerdige spil: "Den fortryllede labyrint". Der er baade halv/hel spiste rotter, alverdens former for affald samt alle de herreloese hunde man kunne have brug for. De vandrer ofte rundt paa tagene hvilket ser helt forkert ud.. Naa jeg vil videre med min undervisningsplanlaegning..
Jeg vil idag slutte af med en vidunderlig sammensaetning af ord, som en kaer veninde for nyligt citerede i min bog:
Mine hverdage her i Villa er rimelig lige travle - op kl. 7: indtagelse af kaffe, frugt og yoghurt (til maven). Planlaegning af undervisning indtil mine egne spansk lektioner starter, som varer fra 11-15.30. Derefter hjem til mad efterfulgt af en lille morfar paa sofaen - aaaarhh. Senere forbereder jeg egne lektier til spansk, diskussions emner til min "conversation class" og dernaest min kor workshop. Koebte en guitar i gaar og den er saa fin og forholdsvis nem at stemme. Saa er jeg klar til at gaa amok med mine Beatles og Bob Marley sange.
Man kommer hurtigt til at forveksle spanske ord da de ligger meget op af hinanden. I en lektion begyndte jeg at tale om homo erotik, da jeg skulle beskrive mine interesserer, hvilket var dybt uheldigt. Der er desuden ulemper ved at laere et nyt sprog. Dansk, engelsk og spansk koerer konstant rundt i et stort virvar, saa sometider kan jeg ikke huske de mest simple danske ord og stavelser.
Klassen jeg skal undervise er tilsyneladende meget interesseret i det politiske felt og vil derfor gerne debatere internationale konflikter som f.eks. Palaestina-Israel. Det er isaer spaendende at debattere netop dette, da peruvianere - generelt set - har den naermest ensidede opafttelse af at Palaestinenserne er fjenden. Dette synspunkt er adopteret fra medierne, som har mulighed for at fordreje sandheden, saa det passer paa USAs politiske kurs og goeremaal i Israel. Fjernsynsprogrammerne er desuden domineret af den velkendte "soap-opera" bestaaende af tomme, ligegyldige skandaler. Sendetiden kunne i stedet blive brugt til at informere folket om samfundets problemer som f.eks. luft- og vandforurening, teenage foraeldre eller koenssygdomme. Tilbage til klassen - Det er dog en kende vanskeligt at tilgodese alles behov, da den yngste i klassen er 10 og den aeldste 29.. hmm.. men jeg maa jo bare goere mit bedste for at inkludere alle paa trods af alder og niveau.
Vi har nu vaeret her saa laenge, at der er begyndt at komme smaa rutiner i hverdagen.. Saasom at spise madpakke udenfor i solen, en daglig nap i selskab med i-poden, lidt kortspil samt yoga i aftenbadet. Brusebadende her er ubeskriveligt kolde. Vandet gennemsyrer hjernen for tanker mens man humper rundt og forsoeger at vaske sig. Mine taeer er altid meget beskidte da jeg ofte gaar rundt barfodet, saa sommetider opgiver jeg helt at faa dem rene. Tilbage til det med madpakken - I gaar, da jeg som saedvanlig sad udenfor med min boette rusk-num-snusk, satte jeg madpakken fra mig for at glo lidt paa landskabet og pludselig kunne jeg maerke noget kilde mig paa armen.. Kraftspeljme om der ikke stod en herreloes hund og aad min mad - Jeg farede self op og gav mit karakteristiske skrig mens hunden gladeligt spiste videre. Da den endelig holdte pause fik jeg lirket madkassen vaek hvorefter jeg loeb rundt i en cirkel med hunden loebene efter mig - endelig kom Heraldine mig til undsaetning og fik javet hunden vaek, mens jeg skraekslagen loeb ind paa Cepromup.
Paa mit hovede er jeg desuden ved at gro en miniature af Andes-bjergene med buler og stoev som materiale. Jeg foeler mig som en kaempe, der indtraeder smoelfeland naar jeg gang paa gang hamrer hovedet ind i de peruvianske doere og senge. Vejen til Cepromup kan desuden sammenlignes med vores elskvaerdige spil: "Den fortryllede labyrint". Der er baade halv/hel spiste rotter, alverdens former for affald samt alle de herreloese hunde man kunne have brug for. De vandrer ofte rundt paa tagene hvilket ser helt forkert ud.. Naa jeg vil videre med min undervisningsplanlaegning..
Jeg vil idag slutte af med en vidunderlig sammensaetning af ord, som en kaer veninde for nyligt citerede i min bog:
"At vove er at miste
fodfaestet for en stund.
Ikke at vove er at
miste sig selv"
- Soeren Kirkegaard
Abonner på:
Opslag (Atom)
