¡Lima baby, LIMA!

Gang i Lima downtown - what else to say?
I fredags skulle vi endelig ud at fejre vores (forsvindende) maveproblemer. Et virkelig daarligt mix er diarre og at der pludselig ikke er noget vand i hele huset - Hmm.. Vi startede ud med pjat og oel hos Consuelo, og moedte derefter en gruppe unge fra Cepro. Vi fulgtes alle hen paa forskellige diskoteker - Musikken (ligesom alt andet) er utrolig hoej her i Peru, hvilket naermest tvinger folket til at danse, da det er anstrengende at sidde og raabe til hinanden. Det goer dog ikke mig noget da jeg var mega klar paa at danse. Man skal dog vaere paa vagt :) Flere gange vendte jeg mig om for at finde en peruvianer staa og shake buty i retning mod mig.. Blot man kigger i retningen mod peruvianske maend, er de naermest parate til at tilbyde dig guld og groenne skove - Alt i alt var det en skoenherlig aften og med god AK-stil lukkede jeg self stedet ned mens jeg baeldede min margarita faerdig. Da vi kom ud paa gaden var det lyst og kl. var aabenbart 7.

Om soendagen var vi i Lima downtown. For foerste gang siden vi ankom saa jeg her hvide mennesker igen hvilket var helt underligt.. Jeg havde utrolig meget lyst til at gaa hen og tale med dem - maaske fordi jeg foelte vi var connected pga. hudfarven - I dont know. Der var desuden utrolig stille og roligt i Lima paa en soendag - (Naesten) ingen raabende, piftende, "goodmorning" sigende peruvianske fyre som fulgte efter os og naermest ingen biler.. Det var som om verden stod stille - bare et oejeblik.
Vi var rundt at se flere forskellige kirker, pladser samt et hoejt bjerg hvor man kunne se ud over hele Lima by. Buschauffoeren droenede dog nedad den smalle vej med meget lidt plads ud til katen (og self ingen raekvaerk.) Jeg klamrede mig bedende til kanten mens jeg fulgte de forskellige kors som var placeret i groeften.
Efter et par mucho billige toejbutikker tog vi i vand parken hvor der var springvands-diskotek. Dette gik ud paa at der var et kaempe omraade med rister. Lige pludselig skoed der vand op men man vidste ikke hvor og hvornaar.. Vi endte derfor med at blive meget vaade hvilket hurtigt blev meget, meget koldt. Det var desuden rigtig smukt da de taendte lysene ved moerkets frembrud..

I gaar oplevede jeg det hidtil mest besynderlige paa min faerd her i Peru. Jeg var lige kommet hjem fra undervisning kl. 17.30 og sad og spiste frokost, mens moren kom loebende og naermest rev mig op af stolen og javede mig ud paa gaden uden sko - alt imens hun raabte alt muligt paa spansk som jeg naermest ikke forstod noget af. Senere forstod jeg at faren havde vaeret involveret i en motortaxi ulykke - chauffoeren havde aabenbart vaeret fuld. Det skal lige siges at moren og faren i familien er separarede, dog bor de stadig sammen. Moren begynder ofte saetningen med "Sig til din far at...", men da der var risiko for at han var blevet saaret blev hun bange og bekymret. Da han kom hjem fra hospitalet aensede hun ham naermest ikke igen.. Hvor er det dog aergeligt at nogle mennesker spilder tiden med at tage paa vej i stedet for at tilgive og nyde livet sammen..

Jeg har indvilliget i at hjaelpe til med at promovere Cepromup vha. nogle podcast som skal ligges ud paa hjemmesiden saa jeg har ikke mere tid - Der kommer billeder saa snart vi faar ordnet virussen i computeren. Consuelo er desuden kommet ind paa uni hvilket er super, super fedt. Hun er saa glad, saa glad og vi skal til Miraflores i weekeden og fejre det.

Kaerlighed og tanker herfra
Ann-Kathrine